En koreograferet sangcyklus for stemme og elektronik skrevet til Ly Tran af komponist og tidligere danser Martin Stauning. Værket udforsker forholdet mellem stemme og bevægelse samt forholder sig til, at sangerens instrument er en levende krop.
Gestures er et iscenesat værk for sanger, hvor lyden og musikken i sig selv danner kulisse for undersøgelsen af repetitive bevægelser og handlinger, som sætter fokus på kroppens klaustrofobi og forskellen mellem en bevægelses ligegyldighed og en gestiks iboende meningsgivende karakter.