”Toke Odin har valgt at lade sopranstemmen ledsage af en strygetrio, som i hans tre fortolkninger af hhv. Byron, Keats og Shelley giver melodiske, disharmoniske, vemodige klange.
Ly Tran har en klar, kraftig sopran, som dog nok i Odins værk syntes en smule tilbageholden, hvilket så sandelig ikke var tilfældet i Jeppe Ernsts tre sange. Siddende barfodet på en stol i midtergangen, med fødderne plantet på et træbræt, sang eller nærmest deklamerede Ly Tran, helt solo, de tre tekster, først i sopranens høje leje i Byrons ”Farewell”. Keats’ berømte ”Ode on Melancholy” blev helt paradoksalt hvæset ud i indestængt vrede, gennem Ly Trans næsten lukkede og helt sammenbidte ansigt, med rytmiske fodtramp af arrigskab, på ganske få toner i mellemlejet.
Sidste sang af Ernst var en Shelley-tekst, meditativt fremstillet, igen på kun to-tre toner, i det dybe leje til sarte yoga-bevægelser i arme og hænder.
Strygetrioen kom atter på arbejde i Jesper Holmens to værker, en tour-de-force for alle fire udøvende, med desperate buestrøg og udladninger, hvor sopranstemmen næsten går i et med triostemmerne, som i tæt omklamring, til tekster af Keats og Byron, isnende, som var det rædselsscenarier, digtene her udtrykte.”
Romantik i tekst og toner
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende, 2017
