Værket undersøger Olga Ravns “Jeg æder mig selv som lyng” gennem et live-genereret algoritmisk partitur, hvor det kaos, der opstår som følge af tilfældighedernes indflydelse på de algoritmiske systemer, bogstaveligt talt dyrkes som en metode. Værket bliver et billede på angsten forbundet med at være en kvindelig krop: konstant betragtet, objektiviseret og konfronteret med sin egen eksistens. Ligesom angsten løber tonerne løbsk. Voyeurisme og objektivering får frit spil, og koncerten som fænomen udfordres: Hvem er det egentlig, der betragter hvem?